Vækst i behovet for bostøtte og botilbud

Antallet af voksne, der på grund af et handicap eller en psykisk sygdom har fået tildelt bostøtte eller et botilbud, er på bare tre år steget med knap 5.000 helårspersoner. Fra 2015 til 2018 er antallet steget fra 59.150 til 64.075, hvilket svarer til en stigning på 8,3 procent.

Det er især personer med psykiatriske diagnoser, der står bag stigningen i antallet af personer, som bor i botilbud eller får bostøtte, da 79 procent af stigningen er personer med en psykiatrisk diagnose. Det viser en ny opgørelse fra KL, hvor man på baggrund af data fra 37 kommuner har fremskrevet udviklingen på landsplan.

Flere får psykiatrisk diagnose

Der er ifølge professor og kommunalforsker ved VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), Kurt Houlberg, flere forklaringer på stigningen i behovet for bostøtte og botilbud.

- En væsentlig grund er, at flere bliver diagnosticeret, og det vil sige, at der potentielt er flere, der har brug for en særlig indsats på grund af fysiske og/eller psykiske problemstillinger. Samtidig ser vi den glædelige udvikling, at flere med et handicap som eksempelvis Downs Syndrom lever længere. Økonomisk betyder det dertil også, at de har behov for støtte igennem længere tid end tidligere, udtaler Kurt Houlberg.

Det er især blandt de unge, der sker en stigning i antallet med en psykiatrisk diagnose. Hele 9,1 procent af de 13-17-årige og 10,9 procent af de 18-29-årige har mindst en psykisk diagnose mod 6 procent af de 30-59-årige og 3,2 procent af de +60-årige.

Efterspørgslen vil stige

Ifølge Kurt Houlberg skal kommunerne derfor regne med en fortsat øget efterspørgsel efter bostøtte eller botilbud i de kommende år.

- Fordi antallet af psykiatriske diagnoser især har været stigende i børne- og ungdomsgrupperne, så vil man alt andet lige forvente, at udfordringen vil vare ved, hvis man ikke finder andre måder at tilbyde ydelser og service på, som er i stand til at afhjælpe problemerne, som de borgere har, siger Kurt Houlberg.

KL kritiserer fokus på rettigheder

For Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er der ikke tvivl om, at stigningerne presser kommunerne. 

- Ser man på udviklingen de senere år, så adskiller udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde sig fra de fleste andre kommunale udgiftsområder ved, at der er stigende problemer med at overholde budgetterne og en væsentlig stigning i udgifterne, siger Kurt Houlberg.

Det økonomiske pres på kommunerne har fået KLs formand, Jacob Bundsgaard (S), og næstformand Martin Damm (V) til at kritisere et "ensidigt fokus på rettigheder i stedet for behov" i Altinget den 19. august. I stedet ønsker KL mere fleksible rammer for tildelingen af hjælp. Et synspunkt KL har fremført mange gange tidligere, blandt andet i forbindelse med tidligere økonomiaftalerne mellem regeringen og kommunerne, men hvor det er lykkedes at fastholde borgernes rettigheder

Læs mere om KLs opgørelse over stigningen i bostøtte og botilbud - klik her.

Læs mere om KLs synspunkter på socialområdet - klik her.