Selveje Danmarks årsdag

I slutningen april, nærmere bestemt den 23. til 24. april, vil vi i Selveje Danmark, lukke dørene op for en spændende årsdag på Munkebjerg hotel i Vejle.

Årets tema er ”Ledelse og udvikling af selvejende organisationer”. Vi vil med dette tema sætte fokus på mangfoldige dele af ledelses- og udviklingsopgaven. Vi vil både zoome helt ind på hvad mennesker, hvad skyld, ansvar og socialt entreprenørskab egentlig er for nogle størrelser og helt ud, hvor vi sammen skal blive lidt klogere på og diskutere, hvordan vi sikrer, at der til stadighed er kvalitets- og værdibårne velfærdstilbud til alle med et behov. Og ikke mindst, hvordan vi finansierer disse tilbud.

Derfor har vi inviteret en masse interessante oplægsholder. I løbet af årsdagen vil du derfor kunne møde Svend Brinkmann, Lauritz Rønn, Linda Lundgaard Andersen, Camilla Sløk, Mette Arnsfelt McPhail og Karsten Storgaard Bjerre.

Er du ansat i en af Selveje Danmarks medlemsorganisationer opfordrer vi dig til at deltage. Tilmeldingsfristen er den 20. marts, men vi anbefaler, at I der har tid og lyst tilmelder jer så hurtigt som muligt for at sikre jer en plads.

For yderligere information og program – klik her