Fordeling af satspuljerest forhandlet på plads

Folketingets partier, minus Nye Borgerlige, har indgået en aftale om fordelingen den såkaldte reserve, som indeholder de resterende økonomiske midler fra nedlæggelsen af satspuljen. Aftalen indeholder udmøntning af midler til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2020-2023. Partierne er videre enige om, at der skal fastlægges principper for fremtidige fordelinger. Her følger en gennemgang af de overordnede elementer af aftalen på socialområdet.

Undersøgelse af rammer for økonomisk støtte til frivillige, sociale organisationer
Partierne er enige om at igangsætte et arbejde, der skal skabe klarhed over rammerne for statslig økonomisk støtte til og styrke samarbejdet med frivillige, sociale organisationer.
Frivillige sociale organisationer spiller en vigtig rolle i indsatsen for udsatte børn, unge og voksne og mennesker med handicap. Mange organisationer oplever imidlertid, at de bruger kræfterne på at finde finansiering fra år til år, og at de har svært ved at planlægge indsatsen bare få år frem i tiden.

Arbejdet skal bidrage til at målrette støtten til civilsamfundet samtidig med, at organisationernes mulighed for planlægning styrkes. Der skal endvidere være fokus på, at der bliver skabt ro til at opnå de formål, som støtten er givet til. Desuden skal arbejdet munde ud i forslag til, hvordan den politiske prioritering kan ske med afsæt i aktuelle temaer (fx udsatteidræt, kvalitetsunderstøttelse og akkreditering), viden om målgrupper, type af indsats (fx rådgivning) mv. Partierne er enige om, at implementeringen af en ny tilgang til støtte til civilsamfundet vil ske gradvist.

Arbejdet forankres i Social- og Indenrigsministeriet og vil blandt andet tage afsæt i den igangværende implementering af de 15 anbefalinger til en forbedret og forenklet støttestruktur og tilskudsadministration på det frivillige socialområde, som en arbejdsgruppe fremsatte i 2018.

Som led i arbejdet vil der blive afholdt tematiske møder, hvor organisationer på området har lejlighed til at komme med input til arbejdet, bl.a. med henblik på at belyse de forskellige behov, der kan være hos store hhv. små organisationer, bedre muligheder for synergier mellem organisationerne.

Arbejdet skal munde ud i forslag, der vil blive drøftet politisk som led i udmøntningen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2021-2024. Forhandlingerne indledes i foråret 2020 og afsluttes forud for forhandlingerne om udmøntningen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2021-2024.

Overordnede principper for udmøntning af reserven
Partierne bag aftalen er enige om, at ”reserven til foranstaltninger på social, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet” skal fungere som en katalysator for en bæredygtig, helhedsorienteret og forventet mere virkningsfuld socialpolitik. Partierne er enige om, at der frem mod næste års aftale om udmøntning af reserven skal forberedes en drøftelse af nogle principper for, hvordan reserven kan udmøntes, så den fremmer en forventet mere virkningsfuld socialpolitik.

Som afsæt for forhandlinger om principperne for udmøntningen af reserven har partierne noteret sig følgende:

- Udviklings- og Investeringsprogrammerne på henholdsvis børne- og voksenområdet er centrale katalysatorer for at udvikle og udbrede virkningsfulde indsatser. Programmerne understøtter en systematisk og strategisk prioritering af indsatser på baggrund af faglige indstillinger fra kommuner, Socialstyrelsen mv.

- I Danmark spiller civilsamfundet en ganske særlig rolle i den sociale indsats for udsatte og sårbare mennesker. Principperne skal afspejle et politisk ønske om, at civilsamfundet også fremover skal spille en væsentlig rolle på det sociale område. Både i den nære relation og lokale forankring og i forhold til den sociale innovation og støtte. Samtidig anerkendes det, at der er behov for at målrette og prioritere støtten til civilsamfundet, så der bliver skabt ro til at opnå de formål, som støtten er givet til.

- Der er over en årrække iværksat større og mindre indsatser for forskellige målgrupper. Midlerne er ofte afsat for en midlertidig periode med henblik på, at den videre forankring finder sted i fx kommuner el.lign.
Principperne skal understøtte et politisk ønske om at følge op på tidligere iværksatte indsatser til enkelte målgrupper, så der bygges videre på gode erfaringer, og indsatser ikke tabes på gulvet.

Overflyvning over udmøntning af reserven
Her følger en oversigt over nogle af de væsentligste elementer i udmøntningen af reserven for 2020-2023.

Styrket frivillig økonomi- og gældsrådgivning
Med aftalen ønsker partierne, at flere, herunder unge, skal have adgang til gældsrådgivning af høj kvalitet, og at gældsrådgivningerne skal bygge bro og samarbejde med relevante kommuner, myndigheder og andre civilsamfundsindsatser om en helhedsorienteret, tidlig og forebyggende indsats.

Endvidere videreføres den fælles vidensfunktion, der blev oprettet i 2018 af ti rådgivningsorganisationer med henblik på at udvikle og implementere den kvalitetsmodel på området, som vidensfunktionen har udviklet.

Midlerne udmøntes gennem en ansøgningspulje målrettet frivillige og sociale foreninger og private organisationer, herunder almene boligorganisationer. jf. bilag 2 i aftaleteksten.

Styrket infrastruktur på civilsamfundsområdet
Partierne er derfor enige om at videreføre tilskud til eksisterende infrastruktur på det frivillige sociale område, som i dag på hver deres måde understøtter udvikling, tværgående samarbejde samt kompetence- og kapacitetsudvikling på området. Det gælder bl.a.:

- Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) tilbyder kurser og støtte til kapacitetsopbygning til frivillige, sociale foreninger

Støtte til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud
De mange frivillige og kommunale nødovernatningstilbud, der hver vinter etableres for gadesovende hjemløse med lovligt ophold, udgør et nødvendigt supplement til øvrige tilbud på området. Midlerne udmøntes gennem en ansøgningspulje.

Mere investeringstankegang på det sociale område – bedre viden om økonomi og effekt af sociale indsatser
Mangler i datagrundlaget på det sociale område betyder, at det i dag ikke er muligt at få oplysninger om kobling mellem borger, målgruppe, indsats og socialt tilbud. Med initiativet arbejdes derfor målrettet mod bedre og ensartede data på tværs af kommunerne, så der bliver mulighed for at koble oplysninger om sociale indsatser og udgifterne til indsatserne på individniveau.

Partierne er derfor enige om at afsætte midler til:

- Udvikling af et socialt institutionsregister (sammenhæng mellem borger, målgruppe, indsats, udgift og socialt tilbud)
- Udvikling af hjælpemiddelstatistik (viden om målgruppen og overgangen mellem beskæftigelsesindsatsen og socialindsatsen)

Selveje Danmark glæder sig over, at der afsættes 6 millioner til at sikre bedre data om kommunernes data og indsatser på det sociale område.

Landsdækkende behandlingstilbud til mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen
Partierne er enige om at afsætte midler til, at de tre centre for seksuelt misbrugte, der finde i dag, kan udvide deres tilbud til alle fem regioner, så indsatsen er landsdækkende. Det skal sikre, at mennesker, der er ramt af senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, hurtigere kan få den behandling, som de har brug for, så de får mulighed for at komme videre med deres liv og kan tage del i samfundets fællesskaber.

Styrket indsats for implementering af Housing First på hjemløseområdet
Partierne er enige om, at Socialstyrelsens rådgivningsfunktion på hjemløseområdet i 2020-2021 skal afdække og indhente viden i den eksisterende dialog med kommunerne for at kunne styrke arbejdet med Housing First, herunder viden om succeser og udfordringer i arbejdet med særlige målgrupper som fx unge i alderen 18-29 år og ældre hjemløse og hjemløse grønlændere. Vidensafdækningen vil endvidere omfatte internationale erfaringer fra lande som Norge og Finland.

Hjemløseområdet er prioriteret af aftaleparterne. Derfor er partierne enige om, at der allerede nu afsættes midler til, at der i 2022-2023 kan følges op på både afdækningen af Housing First, samt erfaringerne fra den igangværende Handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed, der indgik i aftalen om udmøntning af satspuljen for 2018-2021.

Støtte til ungekrisecenter
Partierne afsætter midler til at støtte et forsøg med etablering og drift af et unge-krisecenter, drevet af en eller flere private eller frivillige organisationer, der har indgået en samarbejdsaftale med en eller flere kommuner om etableringen af et sådant center. Midlerne udmøntes gennem en ansøgningspulje. Formålet er at afdække, om et sådant initiativ kan hjælpe til at nå nogle unge, inden de ender på gaden.

Ungekrisecentret skal først og fremmest være et fysisk sted med gratis rådgivningstilbud for personlige (evt. anonyme) henvendelser og skal således levere rådgivning og vejledning i trygge rammer for unge i krise og kriselignende situationer. Derudover skal der være mulighed for, at unge i alderen 14 til 17 år kan overnatte på stedet i akutte situationer i en kortere periode.

Derudover er partierne enige om at øremærke en del af midlerne til en erfaringsopsamling, som bl.a. skal belyse antallet af brugere og deres karakteristika mv. samt belyse sammenhænge med øvrige tilbud.

Etablering af Whistleblowerordning i Center for Frivilligt Socialt Arbejde
Med aftale om udmøntning af satspuljen 2019 på det sociale området blev det aftalt at etablere en whistleblowerordning på det frivillige sociale område. Ordningen er endnu ikke etableret. Partierne er enige om, at ordningen hensigtsmæssigt kan etableres i sammenhæng med den rådgivende funktion, som Center for Frivilligt Socialt Arbejde har på området for såvel små som store frivillige sociale foreninger. Der indsamles i forbindelse med ordningen relevant viden om antallet af henvendelser, baggrund for henvendelser mv.

Se aftalen for udmøntning af reserven - klik her.