Åbningswebinar sætter børneinddragelse på dagsordenen

Den 16. juni åbner ”Videnscenter om Børneinddragelse og Udsatte Børns Liv”, som skal styrke inddragelsen af udsatte børn i deres egne sager. I den forbindelse inviterer Socialstyrelsen, VIVE og Børns vilkår til åbningswebinar.

Nyt center skal styrke udsatte børns inddragelse i egne sager
Et nyoprettet ”Videnscenter om Børneinddragelse og Udsatte Børns Liv” skal styrke udsatte børns stemme. Det skal ske ved at indsamle viden om anbringelser og arbejde for, at udsatte børn i højere grad inddrages i egne sager.

Børn og unge skal opleve at blive lyttet til og taget alvorligt. Videnscenteret skal bidrage til, at aktører på det sociale område får redskaber og lettilgængelig viden, så de bedre kan inddrage og hjælpe udsatte og anbragte børn og unge og deres familier.

Videnscenteret er et samarbejde mellem VIVE, Socialstyrelsen og Børns Vilkår.

Åbningswebinar
Webinaret finder sted onsdag den 16. juni kl. 14.00 – 15.15. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.

På webinaret vil der være faglige indlæg fra Børns Vilkår, Socialstyrelsen og VIVE om inddragelse af udsatte unge samt om, hvordan ledere og medarbejdere kan understøttes i god og reel inddragelse af børn og unge i praksis.

Se mere om programmet og tilmelding – klik her