Smalt lovprogram uden store overraskelser

Regeringen fremlagde i forbindelse med Folketingets åbning sit lovprogram for Folketingsåret 2021-2022. Lovprogrammet angiver, hvilket love regeringen planlægger at fremsætte i det folketingsår, som netop er skudt i gang for 2021-2022. Programmet er usædvanlig beskeden i omfang og uden de store overraskelser. Her følger en hurtig overflyvning af de væsentligste initiativer.

Social- og ældreområdet

Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.
Social- og ældreministeren vil i oktober fremsætte et lovforslag om Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v., som blandt andet indebærer, at social- og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at servicelovstilbud skal indregne udgifterne til visse sundhedsydelser i taksten. Det kan være udgifter som medicinhåndtering eller fysioterapi, hvis de ydes af tilbuddet og som et led i borgerens ophold på tilbuddet. Udgifterne til den sundhedsfaglige behandling vil, hvis lovforslaget vedtaget, fremover skulle afholdes af den kommune, der er ansvarlig efter reglerne i sundhedsloven (det vil typisk sige borgerens betalingskommune).

Selveje Danmark stiller sig overordnet positivt i forhold til lovforslaget, da den nuværende lovgivning medfører, at den kommune som det sociale tilbud er beliggende skal betale for sundhedsydelser for de borgere, som kommer fra andre kommuner.

Samtidig undrer det Selveje Danmark, at regeringen er opmærksom på at korrigere mindre økonomiske incitamenter i forhold til sundhedsudgifter, der er en barriere for at borgere bliver visiteret til et specialiseret tilbud på tværs af kommunegrænser, når regeringen samtidig afviser, at de betydeligt større økonomiske incitamenter, der gør sig gældende i for hold til udligning, har nogen betydning.

Ændring af lov om lov om socialtilsyn og lov om social service (Styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud) 
Med lovforslaget får socialtilsynet bedre muligheder for at føre et mere ensartet og effektivt tilsyn, så det sikres, at sociale tilbud lever op til de kvalitetskrav, som stilles til dem. Med lovforslaget gives socialtilsynet også bedre mulighed for at føre et effektivt tilsyn med de sociale tilbuds økonomi og gribe ind over for uforsvarlig brug af offentlige midler.

Lovforslaget udmønter aftalen om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet fra april 2021.

Det præcise lovforslag kendes ikke, da der i henhold til Selveje Danmarks oplysninger er foretaget en del justering i forhold til det lovforslag, som blev sendt i høring i sommers.
Lovforslaget ventes fremsat i november.

Barnets lov
Lovforslaget har til formål at anerkende børn i deres egen ret og som selvstændige individer med egen stemme. Reglerne skal sikre, at barnets perspektiv altid er i fokus og er styrende både i udredningen af barnets behov, indsatser og opfølgning på trivsel og udvikling. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om børnene først mellem regeringen (Socialdemokratiet), Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti fra maj 2021.

Lovforslaget ventes fremsat i februar 2022.

Sundhedsområdet
Ændring af sundhedsloven, lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om tobaksvarer m.v. (Mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på sociale botilbud og tilpasning af gebyrmodellerne for produkter omfattet af lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om tobaksvarer m.v.)

Lovforslaget fremsættes som opfølgning på en drøftelse med KL om organiseringen af sociale tilbud. Med forslaget etableres mulighed for mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på offentlige eller private specialiserede sociale tilbud af den kommune, hvori tilbuddet er beliggende, således at henholdsvis opholdskommunen for hjemmesygeplejen og bopælskommunen for de øvrige kommunale sundhedsydelser, kan opkræve betaling herfor fra den kommune, der efter retssikkerhedsloven er handlekommune for borgeren.

Selveje Danmark stiller sig som udgangspunkt positiv i forhold til lovforslaget men undrer sig over, at det ikke omfatter friplejeboligerne.

Selveje Danmark glæder sig over, at regeringen med lovforslaget anerkender, at kommunale økonomiske incitamenter spiller en rolle i forhold til at oprette og drive specialiserede tilbud. Og at regeringen med lovforslaget fjerner barrier for, at der oprettes nye specialiserede tilbud, samt at eksisterende specialiserede tilbud bevares uanset beliggenhed.

På den anden side undrer det Selveje Danmark, at regeringen samtidig afviser, at de betydeligt større økonomiske incitamenter, der gør sig gældende i for hold til udligning, har nogen betydning.

Lovforslaget ventes fremsat først i november 2021.

Dagtilbudsområdet
Ændring af dagtilbudsloven (Nye rammer for privatinstitutioner og private pasningsordninger m.v.) 
Lovforslagets formål er at indføre nye rammer for private pasningsordninger og for privatinstitutioner. De nye rammer skal bl.a. sikre, at reglerne for private pasningsordninger i højere grad
skal følge de rammer, som gælder for dagplejen, at de afsatte midler til minimumsnormeringer går til at forbedre vilkårene for børnene og at der ikke længere kan trækkes overskud ud af
daginstitutioner. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om minimumsnormeringer mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet
fra december 2020.

Lovforslaget ventes fremsat sidst i februar 2022.

Beskæftigelsesområdet
Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv social politik, lov om social pension og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen)
Lovforslaget har til formål at realisere den aftalte besparelse og nytænkning af den aktive beskæftigelsesindsats fra første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen mellem regeringen
(Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra juni 2021, som følger op på aftalen om en ny ret til tidlig pension mellem samme parter fra oktober 2020.

Selveje Danmark stiller sig kritisk over for lovforslagets finansiering, og de konsekvenser som lovforslaget vil have for den indsats mennesker på kanten af arbejdsmarkedet vil få fremadrettet. 

Lovforslaget forventes fremsat til november.

For at læse regeringens samlede lovprogram for folketingsåret 2021-2022- klik her.