Selvejetelt på Folkemødet 2019

Selveje Danmark vil sammen med Hans Knudsen Instituttet, CFD, Gentofte Børnevenner, Louisenlund, Incita, Fonden Mariehjemmene, Diakonissestiftelsen, Den Sociale Udviklingsfond, KFUK´s Sociale Arbejde, FFA, FOBU, DLO og Dansk Erhverv deltage på Folkemødet 2019 med eget selvejetelt.

Interesserede i velfærdsområdet kan tage en god pude med og blive tre dage i teltet. Med en række velfærdsdebatter i teltet vil vi gerne drøfte vores velfærd, synliggøre selvejets muligheder og udfordringer og ikke mindst præsentere selvejende organisationer som vigtige og værdifulde aktører på de forskellige velfærdsområder. Der tegner sig allerede nu et forrygende og mangfoldigt program, hvor der blandt andet skal debatteres om fair og lige konkurrence, offentlig-privat samarbejde, sundhed i et socialfagligt perspektiv, tidlig indsats, frivillighed og meget meget mere.

Det bærende tema for hele Folkemødet er verdensmålene og debatterne i teltet vil derfor også afspejle dette tema.

Vi ser frem til at se jer alle.