Rapport fra VIVE: Social- og sundhedsmedarbejdere deler kernefaglighed, men løser vidt forskellige opgaver i ældreplejen

Social- og sundhedsmedarbejdere spiller en afgørende rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen, men den viden der er om social- og sundhedsfagene er begrænset. I den forbindelse har VIVE undersøgt social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenters fag, opgaver og kompetencer i hjemmeplejen og på plejehjem samt rammerne for deres arbejde.

Undersøgelsen består af fire selvstændige analyser, hvis hovedresultater vil blive præsenteret herunder.

Udviklingen på ældreområdet, i sygehusvæsenet og i social- og sundhedsuddannelserne Analysen viser, at antallet af ældre borgere stiger og at flere har en eller flere kroniske sygdomme, mens andelen af ældre, der modtager hjemmehjælp falder.

Derudover viser analysen, at selvom antallet af assistenter er steget 75 procent siden strukturreformen i 2007, er området præget af omfattende og vedvarende rekrutteringsudfordringer. Rekrutteringsudfordringerne påvirkes af en række forskellige faktorer. Herunder øget demografisk drevet efterspørgsel, et stort antal fratrædelser inden for få år, en faldende beskæftigelsesgrad og en faldende tilgang til social- og sundhedsuddannelserne.

Opbygningen af social- og sundhedsuddannelserne har ændret sig markant og blev i 2017 adskilt til to selvstændige uddannelser for at give begge uddannelser en tydelig profilering. Social- og sundhedsassistentuddannelsen retter sig mod sygepleje (sundhedsloven) og hjælperuddannelsen retter sig primært mod plejeopgaver (serviceloven).

Udviklingen i regler og rammer på sundheds- og ældreområdet
Social- og sundhedsmedarbejderne løser opgaver under både service- og sundhedsloven og ofte på samme besøg hos en borger. Men de to lovgivninger udgør forskellige styringsparadigmer, som har grundlæggende forskellige formål.

Serviceloven stiller krav om frit valg af leverandør. Social- og sundhedsmedarbejdere kan derfor være enten kommunalt eller privat ansatte, men de er udelukkende leverandører af en indsats, som andre i en kommunal myndighedsafdeling har bestilt: Leverandør og bestiller skal holdes adskilt. Dette krav har konsekvenser for samarbejde og koordination i borgerforløb mellem de medarbejdere, der yder social- og sundhedsindsatser i det enkelte borgerforløb.

Serviceloven kræver også, at tildeling af hjælp sker skriftligt på baggrund af en individuel vurdering, mens sygepleje efter sundhedsloven ofte sker på delegation af borgerens praktiserende læge (eller en anden læge). Serviceloven stiller derimod ikke krav om løbende dokumentation af indsatsen, hvilket sundhedsloven dog gør.

De to lovgivningers forskellige krav, rammer og styringsparadigmer øger kompleksiteten i social- og sundhedsmedarbejdernes arbejde. 

Fordeling af opgaver på medarbejdergrupper
Analysen indikerer, at social- og sundhedsassistenter løser langt flere sygeplejeopgaver end hjælpere, og omvendt, at social- og sundhedshjælpere løser langt flere opgaver efter serviceloven end assistenter.

Analysen viser også stor variation i opgavefordelingen på tværs af kommuner. Hvilke opgaver social- og sundhedsmedarbejdere løser i praksis, afhænger således af, i hvilken kommune de er ansat, og om de arbejder i hjemmeplejen eller på plejehjem. Tendensen er, at social- og sundhedsmedarbejdere ansat på plejehjem udfører flere sygeplejeopgaver.

Selvom både medarbejdere og ledere er positivt stemt for at overdrage sygeplejeopgaver fra sygeplejersker til social- og sundhedsmedarbejdere, identificerer analysen en række mulige udfordringer: Social- og sundhedsmedarbejdernes kompetenceniveauer varierer; det koster tid og ressourcer at overdrage opgaver og sikre oplæring og kompetencer, og endelig kan en organisering, hvor sygeplejen er adskilt fra social- og sundhedsmedarbejderne også udgøre en barriere.

Medarbejdernes perspektiv på deres fag og dets udvikling
Analysen har vist, at social- og sundhedsmedarbejdere ser relationsarbejde og det at skabe en tillidsfuld relation til borgeren som deres kernefaglighed.

Derudover oplever mange af medarbejderne også et større skel mellem assistenters og hjælperes opgaveløsning, hvor social- og sundhedsassistenterne har overtaget mange sygeplejeopgaver fra social- og sundhedshjælpere.

Endeligt viser analysen, at der er stor variation i fordelingen af sygeplejeopgaver på tværs af kommuner.  

Metode
10 kommuner har deltaget i undersøgelsen, som trækker på flere forskellige kvalitative og kvantitative datakilder

  • En lang række dokumenter fra alle kommuner
  • Kvantitative data
  • Gruppeinterviews og individuelle interviews

Læs hele rapporten – klik her