Ny rapport fra Ankestyrelsen dokumenterer hjemløseherbergs problemer

Ankestyrelsen har på opdrag fra Børne- og Socialministeriet lavet en undersøgelse af indsatsen over for hjemløse borgere, der har ophold på et herberg eller forsorgshjem. Rapporten viser, at flere af de problemer, som forsorgshjem og herberg kæmper med, skyldes ydre faktorer og vilkår. Undersøgelsen har ikke mindst relevans for de mange selvejende herberg og forsorgshjem (fremover benævnt som boformer), som tilsammen udgør 64 procent af de samlede boformer i Danmark.

Kompleks målgruppe med massivt støttebehov
Det fremgår af rapporten, at det kan være vanskeligt for herberg og forsorgshjem at levere en tilstrækkelig og helhedsorienteret indsats til borgerne, fordi målgruppen er meget kompleks og støttebehovet massivt. Målgruppen er meget sammensat og består af psykisk syge, misbrugere, mennesker med psykiske/fysisk funktionsnedsættelse og mennesker med sociale problemer. Ofte har borgerne en kombination af de nævnte problemstillinger at kæmpe med, hvilket forøger kompleksitetens i borgerenes probelmer og behovet for støtte.

Det fremgår af undersøgelsen, at boformerne vurderer om boformen matcher borgerens behov i forbindelse med visitationen. Særligt er boformen opmærksom på borgere med en svær psykisk lidelse eller et massivt misbrug, borgere der er plejekrævende samt unge og kvinder. Det kan i den forbindelse være nødvendigt at afvise borgere, fordi deres støttebehov ikke kan imødekommes eller af hensyn til de øvrige beboeres trivsel.

Mangel på relevante og specialiserede boformer
Hovedparten af landets boformer oplever, at de ikke kan rumme borgere, der har behov for en specialiseret indsats. Det kan for eksempel være borgere med svære psykiske problemer, et massivt misbrug eller unge. Boformerne efterspørger derfor flere specialiserede tilbud, som de kan henvise borgerne til. Det drejer sig særligt om tilbud til borgere med svære psykiske problemer, borgere med betydelige funktionsnedsættelser og unge.

Støtte gives sjældent eller forudsættes som en del af taksten
Undersøgelsen viser, at kommunerne sjældent eller aldrig yder supplerende støtte til borgere i boformer. Supplerende støtte er en betegnelse for de indsatser som ligger ud over det, som boformerne tilbyder, og skal derfor bevilges af kommunen. Hvis kommunerne bevilliger supplerende støtte, er det hovedsageligt personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83. Det kan også være støtte til botræning efter § 85 eller en støtte- og kontaktperson efter § 99 i serviceloven. Det fremgår af undersøgelsen, at de kommuner, der ikke har praksis for supplerende støtte, forventer, at borgernes behov for støtte dækkes af boformens takst. Selveje Danmark mener ikke, at kommunerne med rimelighed kan forvente, at supplerende støtte er en del af taksten medmindre det eksplicit fremgår af boformens takst.

Længerevarende opholdstider skaber stagnation eller forværring
Det er de interviewede boformers og kommuners opfattelse, at borgerne risikerer at stagnere, og at deres situation forværres efter længerevarende ophold i en boform. For borgerne kan det betyde tilbagefald til misbrug, psykisk deroute, mindreværd, og at borgerne bliver modløse.

Ifølge boformer og kommuner skyldes de længerevarende opholdstider manglen på boliger, herunder billige lejeboliger og botilbud efter §§ 107- og 108 efter serviceloven. Derudover nævner boformerne, at de oplever, at til trods for at borgeren har fået egen bolig, vil kommunen ikke bevilge indskud. Ifølge boformerne kan der også være tale om ressourcesvage borgere, som ikke længere magter at tage imod støtte.

Også borgerne kan være frustrerede over, at en eventuel udflytning har lange udsigter. Borgerne nævner særligt de lange ventetider på at finde en egnet bolig eller få et botilbud som et problem. Borgerne oplever det som et stort problem, at de er nødt til at blive på boformen, selvom de er klar til at komme videre.

For at læse Ankestyrelsens rapport - klik her. 

Rapportens resultater er baseret på et landsdækkende survey blandt 72 boformer og 36 kvalitative gruppe- og enkeltinterviews med henholdsvis ti boformer, 13 borgere og ti kommuner.