Ny podcast: Alle kan noget

I efteråret 2018 præsenterede regeringen et udspil, der skal få flere borgere med handicap i arbejde. Udspillet er nogle få måneder gammelt, og i dette afsnit af vores podcastserie Hjertelyd har vi talt med en af foregangsorganisationerne, der arbejder for at indfri målet.

Siden 1999 har Glad Fonden givet individer med kognitivt handicap chancen for at blive en del af arbejdsmarkedet. Fondens mantra er, at alle kan noget – også dem med særlige behov. Glad Fonden er en socialøkonomisk virksomhed med aktiviteter indenfor blandt andet medier, køkken- og cafédrift, uddannelse og beskæftigelse, design og kultur.

I dette afsnit af Hjertelyd kan du blive klogere på Glad Fondens virke. Mød blandt andre Sofie, som arbejder i Glad Mad inde i DR Byen, Thea som er en af de mange ildsjæle i organisationen og Mikkel Holmbäck, der er medstifter og administrerende direktør i Glad Fonden.

Hør podcasten – klik her.

Lyt glad :-)