Lovforslag om socialtilsyn skader selvejende

Social- og Ældreministeriet har sendt et udkast til et lovforslag om styrkelse af socialtilsynet i høring. Lovforslaget vil gøre grundlæggende skade på de selvejende organisationer, hvis det bliver vedtaget i sin nuværende form. Selveje Danmark opfordrer til, at lovforslaget i dets nuværende udformning revideres og udarbejdes i en udgave, der i højere grad flugter med den politiske intention og aftale.

Lovforslaget er en udmøntning af forårets politiske aftale om styrkelse af socialtilsynet. En politisk aftale der havde til formål at begrænse såkaldt ”profit på velfærd” og at styrke socialtilsynet, herunder det økonomiske tilsyn.

Desværre indeholder lovforslaget en række forslag, som rammer selvejende organisationer og civilsamfundsorganisationer i hjertet ved blandt andet at skære deres governance-struktur over. Dermed går lovforslaget videre end den politiske aftale og slår alle ikke-offentlige tilbud over én kam. På trods af at de er væsentligt forskellige mht. formål og økonomiske interesser.

”Udlejer” må ikke sidde i bestyrelsen  
Lovforslaget udelukker for eksempel, at personer, der ejer eller er medejer af den bygning, som et konkret tilbud holder til i, kan indgå i bestyrelsen for samme tilbud. Ejer og medejer skal her forstås bredest muligt.  Lovforslaget betyder for eksempel, at medlemmer af en selvejende organisations hovedbestyrelse ikke kan sidde i et lokalt socialt tilbuds bestyrelse, hvis hovedorganisationen ejer den ejendom, som det sociale tilbud bor til leje i. Heller ikke selvom bestyrelsesmedlemmer i hovedorganisationen hverken kan siges at ”eje” eller profitere økonomisk af at  den bygning, hvor det sociale tilbud holder til i.

Dermed sprænges den governance-struktur i stykker, som sikrer demokratisk sammenhæng, kvalitetsudvikling og kontinuitet mellem hovedorganisation og lokalt tilbud. Strukturer der har understøttet selvejende organisationers udvikling i årtier og i nogle tilfælde århundreder. Lovforslaget rammer organisationer som Kirkens Korshær, KFUMs Sociale Arbejde, Livsværk, Blå Kors, Frelsens Hær og mange flere.

Lovforslaget forringer de ikke-offentlige tilbuds retsstilling fundamentalt
Lovforslaget indeholder også en række initiativer, som svækker de ikke-offentliges tilbuds retsstilling grundlæggende, og stiller dem og deres bestyrelser markant dårligere end de offentlige tilbud.
Det gør sig for eksempel gældende med følgende krav: 

"Personer, der inden for de seneste fem år har indgået i ledelse eller bestyrelse af et ikke-offentligt tilbud, og som er blevet lukket af socialtilsynet, ikke må indgå i ledelse eller bestyrelse af et andet tilbud" 

Et initiativ der vil betyde, at såvel ledelse som bestyrelse af frygt for 5 års karantæne vil forsvinde fra tilbud, allerede når den trussel opstår, også selvom tilbuddet er uden skyld i den bagvedliggende årsag. Forslaget forhindrer dermed, at ledelse og bestyrelse bliver og tager ansvaret for en kontrolleret afvikling af tilbuddet.

Socialtilsynet skal godkende større reparationer og vedligehold inden de iværksættes, hvilket i realiteten betyder, at en ejer af en ejendom i Danmark ikke må foranstalte nødvendige reparationer på sin ejendom f.eks. efter en storm, før tilsynet har godkendt det. Kravet gælder ifølge lovforslaget kun ikke-offentlige tilbud.

Kravene er særdeles indgribende forslag og mangler proportionalitet i forhold til det problem, man søger at løse i forhold til at forhindre, at velfærdskroner havner i privates lommer.

Lovforslaget skaber konkurrenceforvridning
Lovforslagets fokus betyder, at de ikke-offentlige tilbud bliver pålagt en række ekstra udgifter og byrder i forhold til regnskabsaflæggelse, revisionskrav, skærpet oplysningspligt over for socialtilsynet, indhentning af alternative valuarvurdering af lejemål m.v., som de offentlige tilbud ikke pålægges. Lovforslaget anerkender, at ændringerne vil medføre ekstraudgifter for ikke-offentlige tilbud, og vurderer de samlede administrative omkostninger for erhvervslivet til at være 4 mio. kr. årligt. Selveje Danmark mener, at vurderingen er urealistisk lav. Omkostningerne vil reelt være mange gange større.

Lovforslaget foreslår, at de ekstra udgifter lægges på de ikke-offentlige tilbuds takst. Lovforslaget demonstrerer dermed sin mangel på indsigt i den konkurrencesituation, som de selvejende tilbud befinder sig i. At øge taksten vil have store negative konsekvenser for de selvejende tilbud, som oplever en stærk konkurrence mellem tilbuddene og prispres fra kommunerne. Lovforslaget i dets nuværende form skaber dermed konkurrenceforvridning, da offentlige tilbud ikke bliver underlagt de samme krav, og dermed ikke vil være tvunget til en takstforhøjelse.

Lovforslaget bør revideres kraftigt inden fremsættelse
Selveje Danmark opfordrer på baggrund af ovenstående til, at lovforslaget i dets nuværende udformning trækkes tilbage og udarbejdes i en udgave, der i højere grad flugter med den politiske aftale og tager hensyn til Selveje Danmarks og en bred medlemsskares bekymringer.

Læs Selveje Danmarks høringssvar – klik her.