Klaus Majgaard ny underviser på Selveje Danmarks bestyrelsesuddannelse

Klaus Majgaard tiltræder som underviser på Selveje Danmarks bestyrelsesuddannelse fra efteråret 2019 og afløser dermed Steen Hildebrandt.

Klaus er ekstern lektor ved CBS, Ph.d. og har stor teoretisk og praktisk erfaring med selvejende organisationer i kraft af sin forskning og som forhenværende leder af Center for frivilligt socialt arbejde og direktør i flere kommuner.

Forfatter til bøger om ledelse og dygtig underviser
Klaus Majgaard er forfatter til bøgerne Offentlig styring - simpel, reflekteret og transformativ og Handlekraft i velfærdsledelse. Han er desuden en dygtig underviser, og har senest holdt oplæg på Selveje Danmarks årlige leder- og bestyrelseskonference.

Bliver en del et stærkt undervisningsteam
Klaus Majgaard bliver en del af et stærkt team med Kurt Klaudi Klausen, professor på Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, og Jon Krog, MPA og branchedirektør i Selveje Danmark, som øvrige undervisere.

Kompetencegivende bestyrelsesuddannelse skræddersyet selvejende organisationer
Selveje Danmark har indgået samarbejde med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole om at udvikle en kompetencegivende bestyrelsesuddannelse skræddersyet selvejende organisationer.
Uddannelsen udbydes af UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole for Selveje Danmark og giver mulighed for at deltagerne kan opnå 5 ECTS-point ved bestået eksamen.

Læs mere om Selveje Danmarks bestyrelsesuddannelse - klik her