Finanslov afskaffer satspuljen

Regeringen og Danske Folkeparti indgik den 30. november en aftale om Finansloven for 2019. Aftalen har stor betydning for selvejende organisationer og indebærer blandt andet en afskaffelse af satspuljen. Aftaleparterne afsætter samtidig en økonomisk reserve til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet dog med særlig vægt på socialområdet og civilsamfund. Selveje Danmark mener reserven bør kombineres med Den sociale Investeringsfond og oprettelsen af et centralt videnscenter.

Nyt forlig afsætter økonomisk reserver
Det nye forlig, som træder i stedet for det hidtidige satspuljeforlig, indebærer, at der fremover ikke vil blive tilført nye midler til satspuljen. I stedet vil regeringen og Dansk Folkeparti afsætte en særskilt økonomisk reserve, der svarer til de tidligere ikke-disponerede midler i satspuljen foruden et tillæg på 70,0 mio. kr. årligt.

Socialområdet, midlertidige initiativer og civilsamfundet prioriteres højt
Den økonomiske reserve udmøntes årligt fra 2020 og frem og vil fortsat blive anvendt til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet mv. Socialområdet er prioritet særlig højt og vil derfor modtage langt hovedparten af midlerne. Reserven anvendes som altovervejende udgangspunkt til midlertidige initiativer. Herudover vil det blive prioriteret at understøtte et velfungerende civilsamfund.

Bevillinger fortsætter
Satspuljen er en finansieringskilde for en lang række helt centrale projekter på det sociale område. De projekter, der allerede er bevilget penge til, vil naturligvis køre videre, men der er behov for at finde en ny model, så der også i fremtiden vil være plads til at udvikle innovative aktiviteter målrettet socialt udsatte.

Selveje Danmark: Hvad skal træde i stedet?
Det er uklart, hvordan en sådan model præcis skal se ud. Selveje Danmark har i en artikel i Altinget givet et par bud. 

Selveje Danmark foreslår blandt andet, at der i forbindelse med etablering af det system, der skal afløse satspuljen, oprettes et centralt placeret videnscenter.
Et videnscenter, hvor man kan søge oplysninger om igangværende projekter, finde inspiration i tidligere resultater, læse om fremtidige puljer og danne sig et overblik over, hvordan vi som samfund anvender de midler, der er afsat til projekter målrettet socialt udsatte.

Desuden bør det nye system med den økonomiske reserve sammentænkes med Den Sociale Investeringsfond, så der etableres ét fælles system, der understøtter, drift, innovation og dokumentation af det sociale arbejde i Danmark.

Læs Selveje Danmarks debatindlæg i Altinget - klik her.

Øvrige initiativer i Finansloven 2019
Finansloven rummer desuden en række relevante initiativer for de selvejende organisationer. Her er gengivet et udpluk.

Udvidelse af skattefrihed for visse selvejende institutioner og foreninger
Selvejende institutioner og foreninger er som udgangspunkt skattepligtige af indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. En række selvejende institutioner med konkrete formål er dog helt undtaget fra beskatning. Det gælder fx hospitaler og skoler samt selvejende teatre og daginstitutioner.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at skattefritage selvejende institutioner for ældre, handicappede og udsatte samt almennyttige institutioner og foreninger på kultur- og idrætsområdet. Der er dog primært tale om en reduktion af den administrative belastning for institutionerne. Det vil være et krav, at et eventuelt overskud forbliver i institutionen og udelukkende kan anvendes til institutionens formål.

Den nærmere afgrænsning fastlægges i forbindelse med det lovforberedende arbejde, herunder under hensyntagen til, at konkurrenceretten overholdes i de situationer, hvor der kan være private aktører.

Opkvalificering af sengepladser i psykiatrien
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at styrke indsatsen for borgere med de sværeste psykiske lidelser. Der afsættes i alt 100 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til at oprette intensive indsatser til børn og unge samt voksne.

Der afsættes i den forbindelse 70 mio. kr. af årligt i perioden 2019-2022 til at udvikle og etablere sengeafsnit til intensiv behandling i voksenpsykiatrien, hvor der ydes en særlig og intensiv behandling. Desuden skal midlerne anvendes til at forebygge tvang i relation til mennesker med alvorlige psykiske lidelser og komplekse problemstillinger.

Parterne er endvidere enige om at styrke den tidlige, målrettede, og intensive specialiserede indsats til børn og unge. Det skal sikres ved, at der etableres nye intensive børne- og ungdomspsykiatriske specialiserede teams (IBUS). Der er afsat 30 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022.

Styrket ældrepleje
Regeringen og Dansk Folkeparti afsætter ca. 650 mio. kr. i alt i perioden 2019-2022 til at understøtte en værdig alderdom for de mest udsatte ældre borgere, sikre et øget fokus på kvalitet og resultater samt bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet i ældreplejen og imødegå fremtidige rekrutteringsudfordringer.

Regeringen og Dansk Folkeparti vil understøtte kommunernes arbejde med at opspore ensomme ældre og bekæmpe ensomhed, tab af livsmod, sorg og selvmord blandt ældre borgere med inddragelse af civilsamfundet.

Som led i initiativet ændres bekendtgørelsen om værdighedspolitikker for ældreplejen, så der indføres en forpligtigelse for kommunerne til at beskrive i deres værdighedspolitikker, hvordan ensomhed blandt ældre borgere bekæmpes. Der afsættes 100 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022. Midlerne udmøntes til kommunerne som et særtilskud på baggrund af nøglen i tilskuds- og udligningssystemet for udgiftsbehovet på ældreområdet.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at Dansk Selskab for Patientsikkerhed skal udvikle og afprøve en metode i regi af demonstrationsprojektet ”I sikre hænder”, der har vist, hvordan patientsikkerheden og kvaliteten kan forbedres med enkle og systematiske indsatser. Konkret skal den nye metode bidrage til at begrænse uplanlagt vægttab og underernæring hos ældre borgere, der modtager hjemmepleje eller hjemmesygepleje i eget hjem eller på plejehjem og plejecentre mv.

I forlængelse af de øvrige initiativer på området udarbejdes der en handlingsplan med henblik på at understøtte en mere målrettet og sammenhængende indsats til at reducere udadreagerende adfærd, herunder med særligt fokus på borgere med en demenssygdom.

Regeringen og Dansk Folkeparti blev på den baggrund med finanslovsaftalen for 2018 enige om, at kvaliteten og effekt i ældreplejen bør være i fokus i fremtiden. I forlængelse heraf blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til modeller for kvalitetsindikatorer, herunder konkrete indikatorer. Arbejdsgruppen afrapporterer primo 2019. Der afsættes 10 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til opfølgning på arbejdet med udvikling af kvalitetsindikatorer i ældreplejen.

Dagtilbud af høj kvalitet
Regeringen og Dansk Folkeparti vil styrke indsatsen målrettet de første 1.000 dage for børn i sårbare familier med en række nye initiativer. Med udspillet skal skal samspillet mellem dagtilbud, familien og sundhedsplejen styrkes. Initiativerne skal bl.a. sikre dagtilbud af endnu højere kvalitet og samtidig hjælpe sårbare familier med små børn. Aftaleparterne er på den baggrund enige om samlet at tilføre 250 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022.

Initiativerne giver plads til, at der kan ansættes ca. 475 flere uddannede pædagoger og pædagogiske assistenter med de faglige kvalifikationer i daginstitutioner med en høj andel 0-2-årige børn fra sårbare og udsatte familier.  Desuden lægges der op til et kompetenceløft af ca. 1.800 pædagoger, 1.400 dagplejere og 300 pædagogiske assistenter i daginstitutioner.

Der vil blive fulgt op på anvendelsen af midlerne ved, at kommuner, der modtager midler, årligt skal beskrive anvendelsen heraf, og hvordan det har bidraget til at højne kvaliteten for og læringen.

Styrket rekruttering og uddannelse på sundheds- og ældreområdet
Regeringen og Dansk Folkeparti vil iværksætte en række initiativer for at løse rekrutteringsudfordringerne på sundheds- og ældreområdet.

Tilgangen til social- og sundhedsuddannelserne er faldet med ca. 40 pct. siden 2010. Samtidigt er der et for højt frafald på social- og sundhedsuddannelserne. Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om, at flere skal vælge en social- og sundhedsuddannelse, og at flere elever skal gennemføre uddannelserne. Aftalepartierne tager i den forbindelse en række initiativer for at styrke søgningen til uddannelsen og også praktikordningen.

Endelig er regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at det er afgørende for at løse rekrutteringsudfordringen på sundheds- og ældreområdet, at regeringen, KL, Danske Regioner og FOA indgår en ambitiøs aftale om dimensionering af praktikpladser på social- og sundhedsuddannelserne med et substantielt løft af antallet af praktikpladser.

Læs Finanslovsaftalen for 2019 - klik her.