Ny vejledning om takstfastsættelse i friplejeboliger

Sundheds- og Ældreministeriet har nu udsendt ”Vejledning om afregning af friplejeboligleverandører”. Vejledningen beskriver hvordan friplejeleverandører skal afregnes og indeholder både en beskrivelse af de ”gamle” regler, dvs. modellen med en A, B og C inddeling afhængigt af plejetyngde og en beskrivelse af den model, der gælder for friplejeboliger godkendt efter 1. juli 2015, samt de der frivilligt vælger at overgå til den nye model.

Kommunens beregning af egne omkostninger
For så vidt angår den nye model, så indebærer den, at kommunen – hvis der ikke kan indgås en aftale om prisen – skal foretage en beregning af egne omkostninger. Her fastslår vejledningen meget klart, at det skal være en beregning, der omfatter alle direkte og indirekte omkostninger. Det gælder også omkostninger til afskrivninger, løbende renovering, kalde- og alarmsystemer og hvis kommunen f.eks. modtager eksterne puljemidler, der indgår i driften. Et eksempel på det sidste kan være penge fra værdighedsmilliarden – hvis de anvendes i den direkte drift.

Som noget centralt i den nye struktur er også, at kommunen i forhold til friplejeboliger skal anvende den samme visitations- og takststruktur, som kommunen selv anvender. Det vil sige, at hvis en kommune visiterer til ”døren”, så skal visitationen og afregningen af en friplejeleverandør foregå på samme måde. Er der omvendt tale om, at kommunen anvender en ”pakkemodel”, så er det den, der skal anvendes. Det betyder også, at spørgsmålet om, hvordan man skal forholde sig til fraflytning og dødsfald skal behandles på den måde. Konkret kan det betyde, at kommunen, når den beregner sine egne takster, ikke skal tage afsæt i antallet af boliger, men i den faktiske belægning.

Vejledningen beskriver derudover, hvilke omkostninger der ikke skal medtages i beregningen og, hvordan man skal forholde sig til andre områder, hvor kommunen giver støtte til f.eks. de ældre. Det sidste kan være i forhold til takster for mad, vask mv.

Klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Gennemfører en kommune en beregning, men vurderes den ikke at være korrekt og i overensstemmelse med vejledningen, kan spørgsmålet indbringes for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Hvordan det sker, og efter hvilke regler beskrives også. Her skal man dog være opmærksom på, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke er forpligtiget til at forfølge sagen.

Selveje Danmark har været i tæt dialog med ministeriet omkring vejledningen og i den forbindelse haft primær fokus på en klar og eksplicit beskrivelse af de omkostninger, kommunerne skal medtage. Når det er sagt, så vil der også fortsat kunne opstå lokal uenighed om såvel takster og andre elementer. Sker det, skal man som medlem naturligvis bare tage fat i branchedirektør, Jon Krog.

For at læse vejledningen – klik her.

Der er lukket for kommentarer.